Ford Ranger Raptor Special Edition og Ranger Stormtrak er klar til at indtage Danmark

15-10-2021

PRESSEMEDDELELSE - 15 OKTOBER 2021 12:14

Ranger Raptor Special Edition, Ranger Stormtrak, Ranger Wolftrak og Ranger MS-RT er navnene på de fire nye specialudgaver, som Ford afslørede tidligere på året. Nu er ventetiden endelig forbi og i dag præsenteres Ranger Raptor Special Edition og Ranger Stormtrak, der begge lanceres i Danmark.

Ford Ranger er ikke kun populær i Europa, hvor seneste tal fra januar til slut september viser, at der er blevet solgt 41.000 enheder*. Det gør den igen til markedsleder i segmentet.

Også i Danmark er Ranger en yderst populær pickup. Det er derfor også en glædelig nyhed, at specialudgaverne Ranger Raptor og Ranger Stormtrak tilbydes til kunderne i Danmark. For at sikre bilernes eksklusivitet kommer de i et begrænset antal.

- Pickups har bevæget sig langt væk fra udelukkende at være en bil, der bliver brugt i arbejdsregi. I dag anvendes pickuppen også af vores kunder, hvis livsstil stemmer overens med pickuppens stil og performance, siger Hans Schep, general manager Commercial Vehicles, Ford Europa. Han peger desuden på, at de fire nye specialudgaver blot gør det endnu mere attraktivt at eje en Ranger.

Og med de nye special editions af Raptor og Stormtrak, har Ford gjort det endnu nemmere for kunderne at vælge præcis den pickup, der passer til deres behov og livsstil.


Ranger Raptor Special Edition

Fords bedst sælgende pickup er utvivlsomt Ranger Raptor modellen, og nu lanceres den i en rå og endnu sejere udgave – Ranger Raptor Special Edition.

- Den nye Ranger Raptor Special Edition tilfører endnu mere dramatik og ”bad ass” look til vores populære pickup med unikke detaljer indvendigt og udvendigt, hvilket blot gør vores off-road performance pickup endnu mere speciel og eftertragtet, siger Stefan Muenzinger, Manager, Ford Performance i Ford Europa. 

Ranger Raptor Special Edition er udviklet af Ford Performance til at være den ultimative Ranger-model. Hjulophænget er lavet sådan, at pickuppen nemt kan klare at køre off-road med høj hastighed, mens handling og komforten stadig er intakt. Pickuppen har en 213 hk bi-turbo EcoBlue dieselmotor** med et drejningsmoment på hele 500 Nm. Hestekræfterne fordeles hurtigt og effektivt gennem en 10-trins automatgearkasse – den samme, der bruges i en Ford Mustang.


Eksklusiv fra inderst til yderst

Den eksklusive Ranger Raptor Special Edition er tilgængelig i tre farver – Performance Blue, Conquer Grey eller Frozen White, og farverne gør de matte racerstriber med rød kontrastfarve på køleren, taget og bagklappen endnu mere tydelige. Racerstriberne er desuden også på siden af bilen, hvor de strækker sig fra de forreste døre og hele vejen op over de brede hjulkasser. Alt sammen er med til at forstærke pickuppens performancekarakter i endnu højere grad.

Udover racerstriberne er også de forreste trækkroge røde, mens kofangerne, dørhåndtag og signatur Ford-grillen foran på bilen har en mat sort finish i stedet for de udvendige grå detaljer, der ellers er standard på den almindelige Ranger Raptor.

Double Cab kabinen giver pickuppen en mere sporty og rummelig fornemmelse sammen med de røde stiklinger i rattet, omkring instrumentpanelet og i dørene. Lædersæderne komplimenterer ikke kun det sporty udseende, men er udover at være komfortable også optimerede således, at de samtidig giver den nødvendige støtte ved off-road kørsel.


Ranger Stormtrak

Den nye Ranger Stormtrak er baseret på Ranger Wildtrak, men den tilbyder endnu flere komfortfunktioner og et unikt design. Den er tilgængelig som både Double Cab og Rap Cab.

Ranger Stormtrak er ligesom Ranger Raptor Special Edition udstyret med Fords anerkendte 213 HK bi-turbo EcoBlue dieselmotor*** som leverer et moment på 500 Nm. Et standard firehjulstrækssystem med mulighed for både baghjulstræk samt lav- og højgear firehjulstræk giver en sikker off-road kørsel, mens den avancerede 10-trins automatiske gearkasse er med til at gøre køreoplevelsen behagelig.

Den eksklusive Rapid Red farve er unik for Ranger Stormtrak og sammen med den flotte front grill, gør den bilen endnu mere kraftfuld i sit udseende. Bilen fås udover i den røde farve også i farverne Frozen White og Blue Lightning. Den kraftfulde fremtoning bliver yderligere forstærket af stafferinger på motorhjelmen og på siderne af bilen, kombineret med 3D Stormtrak-logoer, sort kofanger bag på bilen og sportsbøjle på ladet.

Derudover medfølger en lastdeler og Fords nye elektriske Power Roller Shutter (rulleladdækken) som en del af standardudstyret (elektrisk rulleladdækken kun på Double Cab), hvilket fungerer særlig godt og praktisk - fx i forbindelse med flytning af gods. Ligesom i de fleste andre Ranger modeller har denne nyhed også op til ca. et tons nyttelastkapacitet og maks anhængervægt på 3500 kg.

Indvendig har bilen specialdesignede sæder i læder og med Stormtrak-logo. I kabinen er pickuppens genkendelige røde farve anvendt på sømmene i sæderne, hvilket elegant komplimenterer det mørke interiør.

Det er allerede nu muligt at bestille Ranger Raptor Special Edition og Ranger Stormtrak. Priserne begynder fra 294.550 kr.  Find flere priser her.

Kilde: MyNewsDesk

Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn

Kontakt osSe flere nyheder

* Ford of Europe rapporterer salg for sine 20 europæiske traditionelle markeder: Østrig, Belgien, Storbritannien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Rumænien, Sverige og Schweiz.

** Forbrug: 9,4-9,5 km/l, CO-2 udslip 277-281 g/km (WLTP).

*** Forbrug: 9,8-10,9 km/l og CO-2 udslip 242-260 g/km (WLTP).


Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Master Design1 - Danish

Nyheder og events

Se nyheder fra Master Design1 - Danish