Fords spritnye Ranger Raptor giver vildskab en helt ny betydning

22-02-2022

PRESSEMEDDELELSE - 22 FEBRUAR 2022 08:00

Det skabte stor opmærksomhed, da Ford Europa tilbage i 2018 lancerede den første Ranger Raptor – en endnu vildere variant af Fords ellers hårdføre og populære Ranger. I dag er der igen grund begejstring og løftede arme med afsløringen af den næste generation af Ford Ranger Raptor.

Med ekstreme terrænegenskaber*, hele 288 hk, et kraftigt drejningsmoment på 491 Nm og den nye 3,0 liters V6 twin-turbo EcoBoost benzinmotor, giver den nye Ranger Raptor terrænkørsel en helt ny dimension. 

Billederne er taget i Australien, hvor terrænkørsel er tilladt*.

Pickuppen er, ligesom den første Raptor-model, udviklet af Ford Performance, men denne gang har man i endnu højere grad end tidligere haft ægte terræn-entusiaster i tankerne, da bilen blev udviklet. De ekstreme terrænegenskaber, smartere teknologi og nye design vil uden tvivl blæse både nuværende og kommende kunder bagover.

- Vi har virkelig været opsatte på at skabe en ægte performance pickup med den nye generation af Ranger Raptor. Denne variant er markant hurtigere, ser fantastisk ud og er spækket med nye features, der gør den til den sejeste og mest hårdføre Ranger, Ford nogensinde har udviklet, siger Dave Burn, chief programme engineer bag Ranger Raptor.

For de europæiske Ranger-entusiaster er der endnu større grund til begejstring med afsløringen af den nye Ranger Raptor, da det er den første model af Fords næste generation af Ford Ranger, der bliver introduceret i Europa. De første europæiske kunder kan allerede nu glæde sig til at sætte sig bag rattet i deres nye vilde Raptor i sidste kvartal af 2022.

Afsløringen af den nye Raptor samt dens snarlige lancering i Europa markeres med en hæsblæsende video. Videoen er lavet på et lukket område, hvor terrænkørsel er tilladt. Se videoen nedenfor.

Endnu flere hestekræfter at lege med

Den største nyhed for Ford performance fans er særligt nyheden om den nye 3,0 liters V6 twin-turbo EcoBoost benzinmotor med imponerende 288 hk og et omdrejningsmoment på 491 Nm**. Med den nye motor får kunderne endnu flere hestekræfter at lege med sammenlignet med den nuværende 2.0-liters bi-turbo dieselmotor, som forsat vil være tilgængelig i Next-Gen Ranger Raptor fra 2023***.

- Vi vidste, at vores kunder ville have store forventninger til den nye Ranger Raptors ydeevne, men jeg er ikke sikker på, at de havde forventet, at vi ville gå så langt, som vi har gjort. Den er vitterlig sjov at køre i, og jeg tror, at kunderne bliver blæst bagover, siger Dave Burn.

Billedet er taget i Australien, hvor terrænkørsel er tilladt*. 

Raptorens motor er bygget med en cylinderblok i komprimeret grafit-jern, der både er cirka 75 procent stærkere og op til 75 procent stivere end det jern, man anvender i almindelige afstøbninger. Ford Performance har derudover sikret sig, at motoren reagerer hurtigt og umiddelbart på acceleration, mens et såkaldt ”anti-lag system”, også set i Ford GT og Ford Focus ST, er med til at reducere eventuelle turboforsinkelser på performancebiler som denne, når føreren slipper speederen. Motoren er derudover bygget med en individuel turbo-boost-profil til hvert af gearene i 10-trins gearkassen.

- Den nye 3,0 liters V6 twin-turbo EcoBoost benzinmotor giver Ranger Raptor en anderledes dynamik end tidligere, hvilket vil tilfredsstille selv den mest hardcore performance entusiast. Accelerationen og den rå ydeevne fra den nye drivlinje vil efterlade dig med et stort smil fra øre til øre, siger Dave Burn.

Ranger Raptors nye drivline sørger for, at bilen accelererer ubesværet, uanset om underlaget består af grus, mudder eller sand. Føreren kan vælge mellem fire forskellige motorlyde, som via et elektronisk styret udstødningssystem omdanner lyden, så den passer til køretilstanden eller blot tilpasses efter førerens præferencer.

Billederne er taget i Australien, hvor terrænkørsel er tilladt*.

Den helt stille motorlyd ’quiet’ skal vælges, hvis man prioriterer stilhed over ydeevne og fx ikke ønsker at vække sine naboer en tidlig morgen. Motorlyden ’normal’ gør lidt mere væsen ud af sig, men lyden er ikke for høj, så man kan altså fint køre gennem gadebilledet uden, at lyden tiltrækker unødig opmærksomhed. Til gengæld er der mere knald på motorlyden med ’sport’ og ’baja’. ’Sport’ giver en højere og mere aggressiv motorlyd, mens ’baja’ uden tvivl giver den mest opsigtsvækkende motorlyd.

Syv køretilstande sikrer optimale kørselsforhold

For første gang har Ranger Raptor et permanent firhjulstræk med en helt ny og elektronisk styret transmissionsgearkasse, der kombineret med differentialespærrer på både for- og baghjul skaber en værdifuld funktion for hardcore terræn-entusiaster, idet det sikrer en mere retningsstabil acceleration.

Ranger Raptors syv forskellige køretilstande sørger for, at bilens fører har de bedste forudsætninger for at klare alt fra glatte veje, mudder – og naturligvis i terræn.

  • On road (her kan der yderligere vælges mellem normal, sport og slippery)
  • Off road* (her kan der vælges mellem rockcrawl, sand, mud/ruts og baja)

Hver køretilstand justerer en række elementer for at skabe den bedst mulige oplevelse for føreren, uanset om man bevæger sig over et underlag bestående af sten, sand eller mudder. Køretilstanden’ baja’ er udelukkende tiltænkt kørsel i terræn og sikrer den ultimative ydeevne under kørsel i høj fart*.

- Vi ønskede virkelig, at baja-tilstanden skulle være det ultimative udtryk for, hvad bilen kan klare, når den bevæger sig i terræn i høj fart. Denne tilstand sætter en fed streng under, hvad vores kunder kan forvente af den nye Ranger Raptor, siger Dave Burn.

Modigt nyt design

Ranger Raptorens nye design skaber en rød tråd til Next-Gen Rangers modige og stærke stil. De udvidede hjulkasser og designet på forlygterne understreger pickuppens bredde, mens de store FORD-bogstaver på bilens grill og dens separate kofanger tilføjer visuelle muskler. Både det udvendige og indvendige design understreger alt sammen bilens karakter.

Billederne er taget i Australien, hvor terrænkørsel er tilladt*.

- Alt designet på den nye Ranger Raptor er der af en grund. Vi viser, hvad bilen kan alene ud fra den måde, den ser ud på, siger Dave Dewitt, Ranger Raptor, design manager.

Inde i bilens kabine er nye sportssæder ikke kun med til at øge komforten, men giver også føreren af bilen mere støtte under terrænkørsel eller sving i høj fart. Bilens interiør såsom det digitale instrumentbræt og sportssæderne har alle et ravgult skær, der går igen flere steder i bilen.

Føreren vil også nyde godt af den nyeste digitale teknologi, der med en skærm på 12,4” i instrumentbrættet og derudover en 12” infotainment-skærm giver adgang til Fords nye SYNC4****. Kabinen er desuden udstyret med 10 B&O-højtalere, der allesammen er med til at skabe soundtracket til dit næste eventyr.

Billedet er taget i Australien, hvor terrænkørsel er tilladt*.

Som tidligere nævnt bliver den næste generation af Ranger Raptor lanceret i Europa i sidste kvartal af 2022.

Den nye Ranger Raptor forventes at blive lanceret i Danmark i oktober måned 2022. Priserne vil blive offentliggjort tættere på lanceringen.

Find relevant pressekit her.

Læs mere om Ford Ranger her.

Kilde: MyNewsDesk

Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn

Kontakt osSe flere nyheder

* Vi opfordrer til, at terrænkørsel finder sted, hvor det er tilladt. Vær opmærksom på, at alle billeder og videomateriale er optaget i Australien, hvor terrænkørsel netop er tilladt.

**Officielle homologerede tal for brændstofeffektivitet og CO2-emissioner vil blive offentliggjort tættere på lanceringen. Det deklarerede WLTP-brændstof- og energiforbrug, CO2-emissioner og elektrisk rækkevidde er bestemt i henhold til de tekniske krav og specifikationer i de europæiske forordninger (EC) 715/2007 og (EU) 2017/1151 som senest ændret. De anvendte standardtestprocedurer muliggør sammenligning mellem forskellige køretøjstyper og forskellige producenter.***Flere detaljer vil være tilgængelige tættere på lanceringen i 2023.

**** Anvend ikke skærmene under kørsel. Nogle features kan være låste, hvis bilen er sat i gear. Ikke alle telefoner er kompatible med systemet.

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Master Design1 - Danish

Nyheder og events

Se nyheder fra Master Design1 - Danish