Nyt datterselskab udvikler fremtidens kørsel med kunstig intelligens

08-03-2023

Fords nye datterselskab, Latitude AI, vil med kunstig intelligens udvikle fremtidens automatiserede køreteknologi og forventes på sigt at transformere køreoplevelsen for millioner af Ford-kunder.

Ford fortsætter ufortrødent sit fokus på kunstig intelligens. I dag har udvalgte markeder mulighed for at anvende Ford BlueCruise, hvor bilen er selvkørende under motorvejskørsel. Med etableringen af ’Latitude AI’ forventer Ford at udvikle teknologien og udbrede den til endnu flere kunder.

- Vi ser automatiseret køreteknologi som en mulighed for at gentænke forholdet mellem mennesker og deres biler. Fords kunder, der anvender BlueCruise, oplever allerede fordelene ved selvkørende biler. De erfarne eksperter i ’Latitude AI’ vil effektivisere udviklingen af en helt ny teknologi, der vil gøre vores kunders køreoplevelse endnu mere sikker, behagelig og mindre stressende, siger Doug Field, chief advanced product development and technology officer, Ford Motor Company.

Det er cirka 550 ansatte i det tidligere ’Argo AI’, der nu er blevet en del af ’Latitude AI’. Med dannelsen af ’Latitude AI’ tilføjer Ford et førende team til sin udvikling af kunstig intelligens, der skal fokusere på fremtidens kørsel. ’Latitude AI’ har hovedkontor i Pittsburgh i USA.

Læs mere om det nye datterselskab.

Kilde: MyNewsDesk

PRESSEMEDDELELSE - 3 MARTS 2023 12:27

Følg Ford på 

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
  • MyNewsDesk
  • Ford.dk hjemmeside


Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Master Design1 - Danish

Nyheder og events

Se nyheder fra Master Design1 - Danish