Fords første CO2-neutrale fabrik

Fords første CO2-neutrale fabrik skal producere fremtidens elbiler i Europa

12-06-2023

I dag har Ford slået dørene op til den transformerede fabrik i Køln, der skal producere Fords nye generation af elektriske personbiler i Europa. Den højteknologiske fabrik, bliver Fords første CO2-neutrale fabrik og forventes at producere over 250.000 elbiler om året‘Ford Cologne Electric Vehicle Center’ er det officielle navn på den reformerede bilfabrik, der skal producere elbiler til Fords europæiske markeder. Den historiske fabrik blev oprindelig grundlagt tilbage i 1930. Med massive investeringer har Fords fabrik gennemgået en gennemgribende transformation. Ford har senest investeret hele to milliarder dollars i transformationen af den tyske fabrik, så den fremadrettet kan producere elbiler med et CO2-neutralt afsæt.

Se åbningen af fabrikken her:

Fords næste elektriske personbil, Ford Explorer, er den første elbil, der produceres i Køln, og den vil samtidig være den første elbil, der ruller af det nye samlebånd på den 125 hektar ombyggede fabrik. Ford Explorer er fjerde elbil i Fords elektriske modelprogram, og den vil følge i fodsporene på Mustang Mach-E, E-Transit og F-150 Lightning. Fabrikken i Køln forventer en årlig produktionskapacitet på over 250.000 elbiler, hvilket understøtter Fords globale ambition om at producere to millioner elbiler om året inden udgangen af 2026. 

Ford Explorer oplader foran hus

’Ford Cologne Electric Vehicle Center’ er Fords første CO2-neutrale fabrik i verden. Åbningen af den transformerede fabrik skal ses i lyset af Fords forventning om, at alle Fords fabrikker, leverandører og distribution i Europa skal være CO2- neutrale i 2035.

- Åbningen af fabrikken i Køln er starten på en ny generation i produktionen af elektriske biler i Europa. Denne fabrik bliver nu en af de mest effektive og CO2-ansvarlige fabrikker i hele Europa, siger Bill Ford, Executive Chair, Ford Motor Company.

Starten på en ny æra for Ford i Europa
Den tyske fabrik i Køln har siden 1930 spillet en central rolle i Fords europæiske bilhistorie. Ikoniske modeller som Ford Model A, Taunus, Capri, Granada og Fiesta er gennem årene rullet af fabrikkens samlebånd. I mere end 90 år har fabrikken været en af Fords mest effektive fabrikker på verdensplan og produceret mere end 18 millioner biler til Fords europæiske kunder på tværs af generationer.

- ’Ford Cologne Electric Vehicle Center’ er starten på en ny æra for Ford i Europa. Vi er endnu engang med til at redefinere produktionen af biler, og med den ombyggede fabrik implementerer vi avancerede teknologier til at bygge vores softwaredrevne biler, der samtidig opfylder vores kunders krav om emissionsfri mobilitet, siger Martin Sander, general manager, Ford Model e. 

Fabrikkens medarbejdere får desuden selskab af nye kollegaer – robotter. Robotterne erstatter ikke medarbejdernes menneskelige ekspertise, men de vil være med til at støtte medarbejderne i deres daglige arbejde og øge fabrikkens effektivitet.

Ford gør sin ’Road To Better’ plan til virkelighed
Fabrikken i Køln har efter de ekspandsive investeringer implementeret nye processer, maskiner og teknologier for at opnå klassificeringen som CO2- neutral fabrik. For eksempel er det påkrævet at fabrikkens elektricitet og naturgas er CO2- neutralt og dermed baseret på 100 % vedvarende elektricitet og biomethan. 

Ford fabrik

Varmen til at opvarme fabrikken kommer fra en lokal energileverandør, og genereres af et eksternt forbrændingsanlæg og leveres gennem et såkaldt dampnetværk til Ford-fabrikken. Den lokale energileverandør udligner til en start fabrikkens emissioner på vegne af Ford, og planlægger at reducere den samlede emission med cirka 60 % inden udgangen af 2026.

Inden længe bliver fabrikken officielt certificeret som CO2-neutral af en uafhængig myndighed. En certificering, der løbende bliver revideret og afstemt – for eksempel i form af køb af CO2-kompensation ved eventuelle resterende emissioner.

- Fords fabrik er et oplagt eksempel på skiftet fra traditionel produktion af konventionelle biler til elektriske biler. Fabrikkens nye faciliteter og processer er designet til at maximere effektiviteten og samtidig minimere fabrikkens emissioner – alt sammen en del af Fords plan om at opnå CO2-neutralitet i Europa, siger Martin Sander afslutningsvis.

Læs meget mere om Fords tiltag frem mod en bæredygtig fremtid i Fords bæredygtighedsrapport ’Road To Better’.

Læs mere om fabrikken samt se billeder og video fra åbningen.

Kilde: MyNewsDesk

PRESSEMEDDELELSE - 12 JUNI 2023 15:29

Følg Ford på 

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
  • MyNewsDesk
  • Ford.dk hjemmeside


Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Master Design1 - Danish

Nyheder og events

Se nyheder fra Master Design1 - Danish